Hundehold

En hund er ikke et menneske, men en hund, og som sådan skal den også behandles. Omvendt relaterer hunden sig til mennesket som et socialt individ og ikke som et produktionsdyr. De fleste hunde indgår i den enkelte families husstand og er en del af det daglige liv. Hunden kan der ud over have forskellige funktioner, f.eks. som jagthund.

Prægning på mennesker

For at en hund kan udvikle sig til en sund og normal hund, bør den allerede fra hvalpetiden præges på mennesker, ting og andre dyr, samtidig med, at den er en del af det daglige liv i familien. Det betyder ikke, at en hund ikke kan stå i hundegård. En hundegård, der er stor nok til, at hunden ikke bliver stresset, kan udmærket være en del af et godt hundeliv. Hundegården bør være ren og tør, og hunden skal have adgang til læ f. eks. i et isoleret hundehus. Adgang til frisk vand er en selvfølge.

Socialisering og motion

Uanset om hunden lever indendørs hos familien eller i en "kennel", bør den motioneres flere gange dagligt. Den bør også trænes/stimuleres, så der vedvarende sker en prægning og udvikling af hunden. Det er vigtigt, at både familiehunden og kennelhunden tilbringer social tid med sin ejer. Hunde, som blot opbevares i en kennel, vil blive mentalt underudviklede og vil ofte udvise stereotyp adfærd. Et hundehold bør derfor heller ikke overstige en størrelse, hvor ejeren er i stand til at opfylde de beskrevne behov, der er basale for en hunds udvikling, og for det, man kan kalde et godt hundeliv. I det gode hundehold skal hundene være lovligt mærkede og vaccinerede. Hundene skal være sunde, i god foderstand og jævnligt tilses af en dyrlæge.

Opdrætter

Som opdrætter påtager man sig ansvaret for at føre en races egenskaber videre. Hvis en opdrætter - f.eks. for økonomisk vinding - kynisk avler på dårlige avlsdyr, vil resultatet på kort sigt skade hvalpekøberne, og på langt sigt skade racen. Den gode opdrætter er sig sit ansvar bevidst. Pågældendes avlsdyr er mentalt og fysisk sunde samt præmierede på avls vejledende markprøver. Hvis der er kendte arvelige lidelser, bør status for disse være kendt. Avlstæver bør behandles etisk korrekt. Det er opdrætterens ansvar, at tæven ikke uforvarende bliver parret med en forkert hanhund, eller at tæven efter parring kommer sammen med en anden hanhund. Er uheldet ude, bør opdrætteren selv kontakte DKK for gennem en DNA-test at få fastslået faderskabsforholdet.

Parring og fødsel

Tæver bør tidligst parres omkring 2-års alderen og ikke parres efter det fyldte 8. år. Tæver bør endvidere maksimalt have et kuld hvalpe om året og ikke over seks hvalpekuld i deres levetid. Den gode opdrætter giver sin drægtige tæve et specialfoder, ormekur o.s.v. Dyrlæge bør kontaktes, hvis der viser sig tegn på komplikationer i drægtighedsperioden. Drægtige og diegivende tæver bør have et sted, hvor de kan være i fred for andre hunde og mennesker. De første 4 uger efter, at hvalpekuldet er født, bør hvalpe og tæve kun tilses af den nærmeste familie og evt. dyrlæge. Det anbefales, at opdrætteren fastsætter et tidspunkt fra 4 til 8 ugers alderen, hvor hvalpekøberne kan vælge deres hvalp under kyndig vejledning fra opdrætteren.

Salg af hvalpe

Juridisk set er købeloven gældende for salg af hvalpe. Det anbefales, at alle hvalpe sælges i en ren handel. Der bør ikke være tilknyttet aftaler om, at opdrætteren har hel eller delvis avlsret på hvalpene. Udstationering af hvalpe/voksne hunde frarådes. Det anbefales i videst muligt omfang at sælge hvalpene til jagt. Endvidere anbefales det, at prisen, leveringstidspunktet samt eventuelle garantier er klart aftalt mellem opdrætter og hvalpekøber. Opdrætteren kan ved valg af hvalp opkræve et depositum. Opdrætteren er ansvarlig for hvalpenes opvækst. Hvalpene bør allerede fra 3. leveuge præges på mennesker. I prægningsfasen og frem til afhentningstidspunktet er det helt essentielt, at hvalpene har maksimal kontakt med mennesker. Hvalpene bør tidligst vænnes fra modermælken ved 4 ugers alderen. Det anbefales, at opdrætteren herefter minimum 3. gange i døgnet fodrer hvalpene med et specialfoder til hvalpe. Hvalpene bør have ormekur 2 gange mellem 4. og 8. uge.

Stambogsføring og registrering

Det anbefales, at opdrætteren foruden stambogsføring, sørger for chipmærkning og registrering i Dansk Hunderegister. Prisen bør være fastsat således, at foran nævnte praktiske detaljer er inkluderet i hvalpens pris. Det anbefales, at opdrætteren sammen med hvalpen leverer en fodervejledning samt lidt foder til opstart i hvalpens nye hjem. Der henvises til hvalpekøberens egen dyrlæge omkring fremtidig ormekur og vaccination. Det anbefales at henvise til racens specialklub med henblik på træning samt at anvise relevant litteratur.

Klare aftaler med hanhunde ejeren

En aftale mellem en tæveejer og ejeren af en avlshan anbefales at basere sig på følgende: Det er tæveejerens ansvar på parringstidspunktet at bringe den løbske tæve til hanhundeejerens adresse. Hanhundeejeren er ikke forpligtiget til at huse tæven. Prisen er normalt aftalt til en hvalps pris. Hvis hanhundeejeren ønsker en parringshvalp, har han førsteret til at vælge hvalp. Tæveejeren har krav på én vellykket parring, selvom mange hanhundeejere accepterer, at der parres over flere dage. Hvis intet andet er aftalt, betales parringsafgiften efter gennemført parring. En anerkendt avlshan, der har befrugtet flere forskellige tæver, har ved en gennemført parring, leveret ydelsen. Hvis parringen ikke medfører hvalpe, kan hanhundeejeren ikke gøres ansvarlig, men det anbefales, at tæveejeren tilbydes en ny parring med samme hanhund på samme tæve.