RJK i fremgang og ny hvalpefolder
14.07.2015Mange nye medlemmer og øget tilslutning til prøver og på træningspladserne
Her et halvt år efter at klubben indgik samarbejdsaftale med Dansk Kennel Klub kan vi i RJK glæde os over en stor medlems fremgang og en meget stor tilslutning til prøver m.v. Siden efteråret 2014 er der sket en medlems fremgang på ca. 13 % og en øget tilslutning til prøver på ca. 35 %. Den helt store fremgang er på apporteringsprøver, hvor vi ser en fordobling af deltagerantallet i forhold til samme tidspunkt sidste år. RJK glæder sig også over, at mange af de "nye" medlemmer stiller sig til rådighed, som hjælpere og prøveledere, samt er behjælpelige med at skaffe terræner til test og markprøver. Klubbens trænere melder også om øget tilgang på træningspladserne.