Af: Benedicte Fonnesbech-Wulff & Charlotte Holten Ravn

Vi er begge aktive medlemmer af Retrievernes Jagthundeklub, som fra 1. januar har haft aftale om stambogsføring af vores hunde med DKK.
Det var derfor med nogen spænding, vi lørdag morgen satte kursen mod Fredericia.

Stort fremmøde

Vi kunne med det samme se, at det her, det var STORT. Der var mange biler, der var mange mennesker, en meget tæt mur af rygere, vi skulle forcere for at komme til den lange indskrivnings kø, der dog meget hurtigt og effektivt fin gelejdet folk videre.  Det første spørgsmål, vi fik fra DKK lød: er du overført fra
jagthundene, nej jeg er ikke overført. Jeg har købt en DKK-stambog til min jagthund! Og så har jeg med glæde taget imod tilbuddet om et opdrætterkursus. OG glæden var ikke blevet mindre, da vi forlod stedet søndag aften.

Rammerne

De fysiske rammer for kurset var fine. Det hele foregik i et auditorium, så alle kunne både se og høre. Der var 180 pladser, og det var vist også, hvad vi var. Det betød, at der ikke var nogen, der på noget tidspunkt frøs – tværtimod. Heldigvis blev der holdt mange pauser, hvor der blev luftet ud. Det betød, at vi ikke på noget tidspunkt observerede nogen, der sov. Det er i sig selv imponerende, når så mange er samlet i så mange timer i et forum, hvor kommunikationen 90 % af tiden er envejs.

Det siger så samtidig noget dels om deltagernes motivation og oplægsholdernes dygtighed. For at tage det sidste først, så blev det meget hurtigt meget tydeligt, at det at DKK er en organisation af en så betragteligt størrelse betyder, at man inden for organisationens rammer råder over virkelige kapaciteter på mange forskellige områder.

Jura og rammer

Allerede kursets første del: Jura og Rammer viste sig at blive både vedkommende og underholdende. Jens Glavind har vi mødt før, og vi ved han har haft stor betydning for den gode stambogsaftale vores klub har fået med DKK, derfor var det Især juristen, Jan Larsen vi havde fokus på. Han viste sig at være en
formidabel oplægsholder: han var hjemme i sit stof, kunne formidle klart og morsomt, ligesom han var i stand til lede en spørgerunde på brillant facon.

Adfærd

Eftermiddagen var sat af til Lise Lotte Christensen, som skulle forelæse om Adfærd . Lise Lotte er, selv for os, en kendt medieperson.  Men som med så mange andre kendte, vandt også Lise Lotte ved nærmere bekendtskab – hun kender sit stof og hun kunne formidle det, så vi ind i mellem ikke alene forstod, men også næsten fik ondt i maven af grin, og samtidig udviste hun stor hjertevarme og forståelse for både hundene og deres ejere. Især var hendes afsnit om hvalpemotivation og hendes anvisninger på, hvordan man etablerede en ”hvalpelegeplads” tankevækkende og inspirerende!

Afslapning lørdag aften

Lørdag aften var vist for alle ”a hard days night”, hvor et glas vin fik både skuldrene og øjenlågene til at dale ned. Alligevel var ingen i tvivl om, at også søndag ville blive udbytterig, så alle var på plads til tiden og
parate til at lære om genetik.

Genetik

Helle Friis Proschowsky leverede en næsten fire timer lang forelæsning,
som var super spændende, og som vi bagefter talte om gerne måtte have været endnu længere. Der blev stillet mange spørgsmål, og der kunne have været stillet flere, hvis tiden havde været til det.

Reproduktion

Birgitte Schjøth havde trukket det korteste strå, idet hun skulle tale til en forsamling, der havde siddet stille og lyttet i mange timer. Emnet – reproduktion – kendte mange rigtig meget til på forhånd, os selv inklusive. Alligevel var der nye tips og ideer, og Birgittes utrolige dygtighed og viden skinnede igennem alt,
hvad hun sagde. Det var befriende at opleve hendes distance til ”de professionelle” og herligt og betrykkende at opleve, at hun er lige så rystet over især jyske dyrlægers arrogance overfor herpesvirus hærgen, som vi selv er. Det er altid rart at blive bekræftet.

Spørgelysten blandt deltagerne var overvældende og blev ind i mellem måske lidt for smal. Birgittes karisma og imponerende viden gjorde dog også denne sidste del af kurset til en positiv oplevelse.

Vi synes det var et godt kursus

Som medlemmer af en klub, hvor langt de fleste hunde er labradors, og hvor diskussioner om variation mest retter sig mod nuancerne af gult, var det en oplevelse for os at være blandt hundefolk fra alle mulige racer. Der gik lidt sport i at gætte på, hvilke racer de andre deltagere havde – og vi tog ofte fejl, og
vi kunne i hvert fald konstatere, at store mennesker ikke nødvendigvis også har store hunde eller omvendt! Vi så også, at alle kom med den samme lyst til at lære og til få mere viden om det dyr, der betyder så meget for alle, selvom vi vælger forskellige udgaver og arbejder og lever med dem på meget forskellig vis.

Vores klub er ikke stor – vi er ca. 1200 medlemmer, som alle deler en fælles interesse for jagt og jagthunde. Selvom vi selvfølgelig er forskellige, er vi også meget ens, og vi har meget grønt tøj, og mange grønne gummistøvler. Ind i mellem er vi måske endda noget kålhøgne overfor andres hundehold, selvom
Charlotte er den lykkelige ejer af et betragteligt antal chihuahua.  Alligevel kunne vi genkende engagementet og kærligheden til hunden hos alle de øvrige deltagere.

For DKK som arrangør må det have været en fornøjelse at opleve, at alle kursister deltog i alt, at ingen sov under oplæggene, at alle gerne ville spørge og diskutere de emner, der blev præsenteret. Det deltagerafkrydsende personale var da også hurtigt til at opdage, at dets planlagte funktion var unødvendig. Vi var der, og vi blev der til det sidste ord var sagt.

Vi er ikke i tvivl om, at vi har oplevet noget af det ypperste DKK kan byde på, nemlig meget kvalificerede oplægsholdere. Vi er klar over, at det er første gang DKK har afholdt et sådant koncentreret weekend kursus. Det gav stor sammenhæng, at den ene oplægsholder kunne referere til den anden, og som deltager blev den nye viden og indsigt mere nuanceret, fordi man umiddelbart kunne se sammenhængen mellem flere elementer.  Vi kan derfor kun anbefale denne kursusform.