Hvalpedag Vest 2024
Lørdag den 7. september
Af. Birgitte Groes Højer
Lørdag den 7 september blev der afholdt hvalpedag i VEST hos Michael Rosenlund ( klubtræner og udvalgsmedlem i TU i RJK ) i Hasselager ved Aarhus.
Som assisterende hjælper havde Michael allieret sig med Trine Søby Christensen, som var rigtig god til at komme med mange gode tips og ideer til at komme godt i gang med træningen af hvalpene.
Sammen gjorde de et stort indtryk på deltagerne, som drog hjem med værktøjskassen fyldt op.
Det blev alt i alt en dejlig dag og snakken gik lystigt i mellem alle deltagerne, og der blev udvekslet erfaringer.
Alle hvalpene på dagen var rigtig gode til at lave de opgaver, som de blev præsenteret for.
I øvrigt er RJK blevet beriget med 2 nye medlemmer i forbindelse med hvalpedagen, som ytrede stor glæde ved samværet og er klar til at fortsætte med klubbens træningsmuligheder og aktiviteter.
Ligeledes havde vi glæde af sponsor fra Land og Fritid som havde lavet nogle fine poser med små lækkerier i til hvalpene.
En stor tak til Michael for det flotte arrangement og fordi du har lagt terræn til, så klubben kunne afvikle årets hvalpedag samt lækker kaffe og hjemmebagte kager - også en stor tak til hjælperne på dagen Mogens, Trine og Birgitte