Træningsdage med Mark Demaine
Top professionel engelsk træner
Det er lykkedes at engagere den engelske træner Mark Demaine til at demonstrere gode træningsmetoder til RJKs medlemmer.
Der er planlagt 2 dage, en på Sjælland og en i Jylland med 2 hold a 8 hunde på forskellige niveauer begge dage.
Fokus på veltrænede retrievere
Som professionel hundetræner har Mark Demaine gjort det til sin levevej at træne hundeførere, der ønsker veltrænede retrievere. Mark både fører og opdrætter hunde under kennelnavnet Caytonfell Gundogs.
Hele 7 gange har Mark kvalificeret hunde til det engelske retrievermesterskab The International Gundog League. Flere hunde er blevet trænet frem til den flotte titel Field Trial Champion. Derudover er Mark også markprøvedommer i England, og han bruger derfor meget tid på at observere, træne og bedømme hundenes jagtlige egenskaber. I 2021 dømte Mark det engelske retrievermesterskab The IGL.
Mark har trænet i mange forskellige europæiske lande, og har ganske ofte været i Danmark, hvor han har trænet forskellige grupper i mere privat regi. Herudover havde RJK fornøjelsen af ham i 2019, da han dømte det danske markprøvemesterskab.
I 2022, hvor han også holdt træning for RJK medlemmer og så har RJK også brugt Marks dommererfaring i forbindelse med dommerseminar for RJKs dommere
Sjælland
Lørdag den 8. juni
Sted: Danstrup Hegn, Hornbækvej 255, 3080 Tikøb
Hold 1: (Formiddag)
Niveau: Træning mod åben klasse
Hold 2: (Eftermiddag)
Niveau: Træning mod vinderklasse
På hvert hold er der plads til 8 hunde, og pladserne besættes ved lodtrækning.
Det er også muligt at deltage som tilskuer uden hund.
Pris:
Med hund: kr. 500,-
Uden hund: kr. 200,-
Prisen inkluderer en sandwich + vand til frokost
Spørgsmål til arrangementet kan stilles til Lonni Grønvall, tlf. 28288188
Jylland
Søndag den 9. juni
Sted: Godrumvej 10, 7190 Billund
Hold 1: (Formiddag)
Niveau: Træning mod apporteringsprøve
Hold 2: (Eftermiddag)
Niveau: Træning mod åben klasse
På hvert hold er der plads til 8 hunde, og pladserne besættes ved lodtrækning.
Det er også muligt at deltage som tilskuer uden hund.
Pris:
Med hund: kr. 500,-
Uden hund: kr. 200,-
Prisen inkluderer en sandwich + vand til frokost
Spørgsmål til arrangementet kan stilles til Lillian Guld, tlf. 28111651
Tilmelding
Tilmelding med hund
Tilmelding med hund foretages på samme måde, som tilmelding til prøver. Man tilmelder blot den hund man gerne vil deltage med til den ønskede træningssessions.
Træningsdagene er oprettet under prøvekataloger.
Når tilmeldingsfristen udløber foretages automatisk lodtrækning om de 8 pladser. Lodtrækningen foregår elektronisk på samme måde som det sker på prøverne.
Tilmelding uden hund
Hvis man vil deltage uden hund her skal man tilmelde sig ved at betale kr. 200,- på klubbens mobilpay 441299 og skriv Mark Demaine Jylland eller Sjælland, herudover skal man tilmelde til
Jylland: Lillian Guld, tlf. 28111651
Sjælland: Lonni Grønvall, tlf. 28288188
Tilmeldingsfristen for både deltagere med hund og for tilskuere uden hund er sat til:
- Senest den 25. maj
Tilmeld med hund via "Mit RJK mine hunde" Prøvekatalog