Medlemssider
Apporteringsprøve
Apporteringsprøven er officiel og stambogsførende.
Her gennemgår man hele prøveforløbet, før dommeren kommer med evt. kritik og vejledning. Under selve afprøvningen, vil man selvfølgelig kunne stille spørgsmål, hvis man er i tvivl om noget, og dommere vil vejlede så godt som muligt for at undgå misforståelser, men evt. gode råd og træningsvejledning vil ikke forekomme før afprøvningen er slut, og man har fået "dommen" bestået eller ikke bestået.
Prisen for at tiltage i apporteringsprøve er kr. 200,- Tilmelding til apporteringsprøve kan kun foregå via RJKs hjemmeside og tilmeldingsfristen er 14 dage før prøvens afholdelse. Efter tilmeldingsfristens udløb kan du på hjemmesiden se hvilket startnummer du har fået og du kan udprintet kataloget for prøven.
Apporteringsemnerne på apporteringsprøve altid er koldt vildt, nemlig tamduer, fasaner eller svømmeænder samt kaniner.
Almindelige regler for Apporteringsprøve.
Det fastsatte anmeldelsesgebyr betales via hjemmesiden samtidig med tilmelding.
For at kunne deltage på RJK's apporteringsprøver skal hunden være mindst 10 måneder gammel og stambogsført i DJR (Dansk Jagthunde Registrering) eller anden klub/organisation godkendt af DJR.
En hund kan kun gå op til prøve én gang samme dag.
Til selve prøven skal du medbringe hundens stambog samt vaccinationsattest.
Føreren må ikke være i besiddelse af stok, pisk eller lignende under prøven. Når line og halsbånd er aftaget ved prøvens start, må føreren ikke være i synlig besiddelse af disse under resten af prøven.
Ved bedømmelsen tages der hensyn til hundens opførsel og temperament. En forkuet og/eller aggressiv hund kan ikke bedømmes.
Løbske tæver kan ikke deltage.
Apporteringsprøvens form og indhold.
Apporteringsprøven bedømmes som en kvalitetsbedømmelse, hvor der lægges vægt på hundens naturlige evner og anlæg samt træningsmæssige standard, herunder vilje til samarbejde med fører. Der gives "bestået" eller "ikke bestået".
Hundene deltager og bedømmes enkeltvis.
Der anvendes tamduer, fasaner eller svømmeænder samt kanin som apporteringsemner.
Hunden afprøves i følgende discipliner:
Landmarkering.
Enkeltmarkering på land. Fuglen skal være synlig på vej mod nedfaldsstedet. Største afstand ca. 30 meter. Der afgives skud med jagtgevær.Vandmarkering.
Enkeltmarkering på svømme dybt vand. Fuglens nedfaldssted skal være syligt for hunden. Største afstand ca. 30 meter. Der afgives skud med jagtgevær.Søg.
Søg i et overskueligt område på ca. 30 x 40 m. 4 tamduer, fasaner eller svømmeænder samt 1 kanin udlægges med passende afstand. Det forventes, at hunden apporterer kaninen og mindst 1 af fuglene. Føreren må gerne gå med hunden ud i området, og lade hunden søge snævert.Dirigering.
Dirigering på land. Føreren skal demonstrere, at hunden er dirigerbar og stoplydig - i hånd. Afstand ca. 30 meter.Grunddressur.
Igennem hele prøveforløbet er hunden ukoblet og skal "gå fri ved fod", være rolig, være i hånd, kun apportere på førers kommando samt aflevere villigt til hånd.+points.
Grunddressur i orden, spontanitet i apporteringsarbejde, energisk søg, vandpassion, fart og stil.
For at bestå skal hunden gennemføre alle punkter a. - e. tilfredsstillende.
Prøveoplægget skal godkendes af dommeren.
RJK's apporteringsprøve kan bedømmes af Panel A og -B dommere.
Du vil andet steds på hjemmesiden kunne orientere dig om forårets apporteringsprøver og træningsklasser.
Bliv ikke skræmt hvis det ikke lykkes første gang, selv erfarne og rutinerede hundeførere oplever jævnligt den lidet eftertragtede bedømmelse "ikke bestået". Der er ikke andet at gøre end at træne endnu mere, og få rettet fejlene.
Knæk og bræk